Skip to main content

Fang os i dag

Alternativer til vejsalt

I Danmark bruger vi enorme mængder af salt, når vi bliver ramt af en hård vinter med lave temperaturer og snefald. Salt er klart den billigste løsning, når vi skal sikre os, at vores veje, fortove og stier er forsvarlige at køre, cykle og gå på. Men vejsalt har desværre også en række uheldige bivirkninger for grundvandet og miljøet.
Er du nysgerrig efter at vide, hvad der findes af alternativer til vejsalt? Så læs med her, hvor vi gør dig klogere på alternativer som blandt andet urea og grus.

Grus som et alternativ til vejsalt

I et koldt land som Norge bruger de ikke vejsalt, når de skal sikre, at vejene ikke er glatte. De bruger grus og sand. Det gør de blandt andet fordi vejsalt ikke længere virker, hvis temperaturen sniger sig ned under minus ti grader. Og det er mere reglen end undtagelsen, at det sker i et skiparadis som Norge.

Grus og sand kan også godt bruges herhjemme som et miljøvenligt alternativ til vejsalt. Det går ikke ind og smelter is eller sne, men det skaber friktion, så det ikke er glat at gå eller køre i bil.

Der er dog også en række ulemper forbundet med at bruge grus og sand som glatførebekæmpelse. For eksempel kan det stoppe kloakker, og så skal det køres på igen og igen, da det nemt bliver spredt og kørt ud i rabatten.

Fordele ved at anvende grus eller sand til glatførebekæmpelse

  • Det er et miljøvenligt naturprodukt
  • Det skaber friktion, så det ikke er glat at færdes
  • Det virker ved selv de laveste temperaturer
  • Det er en billig løsning
  • Giver ikke ømme dyrepoter eller sætter rander på dine sko

Ulemper ved at bruge grus eller sand til glatførebekæmpelse

  • Det skal køres på meget hyppigt, da det nemt bliver spredt og ender ude i rabatten
  • Det er en mindre effektiv løsning
  • Det regner nemt væk
  • Det kan ryge i kloakkerne og stoppe dem til
  • Det kan godt svine en del

Urea som et alternativ til vejsalt

En anden løsning er urea. Her har vi at gøre med et produkt, der oprindeligt er blevet anvendt som gødning inden for landbrugsverdenen. Men urea har rent faktisk også en gavnlig effekt i forhold til at få is og sne til at smelte og forsvinde – om end det er en lidt dyrere løsning end det traditionelle vejsalt.

En af de helt store fordele ved at anvende urea som et alternativ til vejsalt er, at det er yderst skånsomt mod fliser, beton og andre former for belægning. Vejsalt er hård kost for mange former for belægninger – for ikke også at nævne biler og dyrepoter. Det er ikke tilfældet med urea.

Fordele ved urea

  • Det er skånsomt mod fliser og beton
  • Det giver ikke ømme katte- eller hundepoter
  • Det sviner ikke og bliver ikke så nemt slæbt med indenfor
  • Det giver ikke rustproblemer på cykler eller biler

Ulemper ved urea

  • Det er en forholdsvis dyr løsning
  • Det er ikke særligt miljøvenligt
  • Det virker ikke, hvis temperaturen er under minus fem grader

Vil du gerne slippe for selv at skulle strø salt eller grus?

Hos Snevagten kan vi hjælpe dig med snerydning og saltning. Vi kører rundt i hele Danmark og hjælper både private husejere og virksomheder. Du kan få fat i os ved at ringe på telefon 73 70 84 48, chatte med os via vores chatfunktion eller sende os en mail på kundeservice@snevagten.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig og svare på alle dine spørgsmål.

Hvordan fungerer urea vejsalt?

I Danmark bruger vi enormt meget vejsalt for at forhindre glatte veje og fortove i vinterhalvåret. Salt har desværre en lang række kedelige konsekvenser, der koster vores samfund dyrt. Det være sig alt fra rust på biler og tæring på vejbelægninger til ømme, sviende hundepoter og udtørring af plantelivet.

Urea er et alternativ til vejsalt. Men hvad er urea egentlig for en størrelse, og hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge det som et alternativ til vejsalt? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Hvad er urea?

Kært barn har mange navne, og det gælder også, når talen falder på urea. Urea er oprindeligt et urinstof, som bliver udskilt som et affaldsprodukt i dyreurin. Mange former for urea bliver dog i dag fremstillet på anden vis, og køber du urea i det lokale byggemarked, er chancen for, at det er blevet fremstillet syntetisk meget stor.

Her er der altså ikke tale om noget, der kommer fra dyrenes urin, men noget som er menneskeskabt på anden vis.

Urea salt – hvad kan du bruge det til?

De danske landmænd bruger flittigt urea som gødning, men det er også velegnet til at tø både sne og is op. Urea er derfor et oplagt alternativ til vejsalt.

Mange danske kommuner bruger allerede urea som vejsalt, når de skal salte i deres gågader og andre steder med fliser. Det er nemlig langt mere skånsomt end det traditionelle vejsalt, der ellers bliver brugt som middel mod sne, is og glat føre.

Fordele og ulemper ved urea vejsalt

Der er både fordele og ulemper forbundet med at erstatte dit vejsalt med urea. Urea er dyrere i anskaffelsespris, men til gengæld er det mere skånsomt for din vejbelægning og for fintfølende hunde- og kattepoter.

Fordele ved at anvende urea som vejsalt

  • Det er mere skånsomt mod katte- og hundepoter.
  • Det er mere skånsomt mod beton, fliser og andre former for belægning.
  • Det er mere skånsomt mod biler, cykler og metal.
  • Det er mindre skadeligt for miljøet end vejsalt.
  • Det bliver ikke så nemt slæbt med ind under skoene.
  • Det kan sprøjtes ud i væskeform.

Ulemper ved at anvende urea som vejsalt

  • Det er dyrere i anskaffelsespris end vejsalt.
  • Det virker kun ved temperaturer ned til minus fem grader.
  • Det er vandsugende, og det skal derfor opbevares et tørt sted.
  • Det kan få dit ukrudt til at vokse ekstra meget.

Findes der andre alternativer til vejsalt?

Der bliver forsket på livet løs for at finde et godt og miljøvenligt alternativ til vejsalt. For noget skal der til i de kolde måneder, hvor der falder sne og bliver dannet isglatte veje i det danske ganske land. Ellers er det for farligt at bevæge sig rundt, når temperaturerne bevæger sig under frysepunktet, og veje og fortove bliver isglatte.

Grus på de glatte veje

Grus er et naturprodukt, som også har en god ide effekt på sne og is. Det smelter ikke hverken sne eller is, men det skaber friktion, så det er mindre glat at færdes på veje og fortove. Problemet med grus er bare, at det hurtigt bliver spredt og kørt væk, og der skal derfor spredes grus meget ofte, før det har den ønskede effekt. Grus har det også med at stoppe kloakker og afløb til, når det bliver smidt i store mængder.

Fremtidens snerydning og saltning

Om fremtiden byder på infrarød varme eller andre teknikker, der kan tø is og sne op på en miljøvenlig og ugenerede måde, må tiden vise. Hos Snevagten følger vi med i udviklingen og bruger de mest effektive midler for at gøre vejene farbare, så du kan færdes frit uden at bevæge dig ud i et alt for glat føre, når vinteren banker på.

Ring til os, hvis du vil have vores hjælp til snerydning eller saltning

Giv os hos Snevagten et kald på telefon 3871 1700, eller skriv til os på kundeservice@snevagten.dk.

Saltning af fortov – her er reglerne

Hvis du gerne vil undgå at bryde loven, skal du huske, at du har pligt til både at salte og fjerne sne på fortov, der støder op til din grund. Formålet med reglerne er naturligvis at forebygge, at nogen falder og kommer til skade. Falder postbuddet eller en forbipasserende på fortovet ude foran dit hus, fordi du har glemt at strø salt, står du med håret i postkassen. Det er nemlig dit ansvar, at fortovet er farbart – og det er derfor også dig, der står med et ansvar i forhold til erstatning, hvis uheldet er ude.

Hvis uheldet er ude, risikerer du at blive gjort erstatningsansvarlig, og foruden at skulle betale for svie og smerte kan det også indebære erstatning for tabt førlighed og måske deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis du er usikker på reglerne for saltning af fortov og snerydning, så kan du blive klogere lige her. Vi kommer både ind på, hvornår du har pligt til at strø salt og fjerne sne, og hvor henne du ikke må glemme at gøre det på din grund.

Regler for saltning af fortov

Ejer du en grund eller en bygning med tilstødende fortov, er det dit ansvar, at fortovet bliver ryddet for sne og saltet, så det ikke er glat at gå der. Det gælder både, hvis der er tale om en grundejerforening, en virksomhed eller et hus.

Er der en cykelsti, der grænser op til dit fortov, er det også dit ansvar at gøre den farbar. Har den offentlige sneplov været en tur forbi og sprøjtet fortovet eller cykelstien ud for din grund til med et nyt lag sne, er der ikke noget at gøre ved det. Så er det op på hesten igen for at tage endnu en tur med sneskovlen.

Det er din pligt at holde fortov og cykelsti fri for sne og is – og der er ingen undskyldninger for ikke at have fået det gjort, hvis uheldet skulle være ude.

Hvornår på dagen er snerydning og saltning af fortov obligatorisk?

Du skal i princippet holde dit fortov fri for sne og is i tidsrummet 7-22 på hverdage og fra klokken 8-22 om søndagen. Men du får heldigvis ikke en bøde, hvis du først får det gjort, når du har drukket din morgenkaffe.

Det vigtigste er, at du sørger for at gøre det, når du har mulighed for det – og gerne så hurtigt som muligt efter, at der er faldet sne. Og så holder det altså ikke i byretten, hvis du sov over dig og ikke nåede at gå en tur med saltposen og sneskovlen, inden du tog på arbejde. Så falder hammeren.

Hvor på din grund skal du huske at salte og skovle sne?

Udover dit fortov skal du også sørge for, at det er muligt at komme til din dør uden at falde. Hvem ved, hvornår postbuddet kommer med en pakke til dig og skal kunne komme til din dør for at få en underskrift? Ud over fortovet skal der altså være fri passage til din postkasse, din skraldespand, din indkørsel, din havegang og på eventuelle trapper ved din dør.

Glem ikke også at fjerne istapper, der hænger ned fra taget. De kan gøre slem skade, hvis de falder ned i hovedet på skraldemanden eller postbuddet en tidlig morgen.

Sørg derfor for at salte og rydde sne på:

  • Fortovet, der støder op til din grund
  • Cykelstien, der hører med til fortovet
  • Stien, der fører hen til din postkasse og dine skraldespande
  • Trapper, der fører op til din dør
  • Og i hele din indkørsel

Glem ikke saltning af fortov og snerydning, hvis du rejser på ferie

Skal du ud at rejse, skal du ikke alene finde en babysitter til din hund. Du skal også finde en, der vil tage over på saltning af dit fortov. Skulle uheldet være ude, er det ikke en gyldig undskyldning, at du har været ude at rejse og derfor ikke har været hjemme til at stå for snerydning og saltning af dit fortov.

Så husk at lave en aftale med din nabo eller anden bekendt, der gerne tager dit fortov og andre færdselsarealer ved din grund med, når han eller hun skal ud at svinge sneskovlen. Du kan også betale dig fra det og bestille snerydning og saltning af fortov hos et lokalt snerydningsfirma,

Skal vi hjælpe dig med snerydning og saltning af fortov?

Har du brug for vores hjælp til saltning eller snerydning, står vi altid til rådighed. Der er ikke det sted i Danmark, vi ikke dækker, og der er ikke den sneopgave, der er for stor eller for lille for os. Vi rydder gerne sne væk fra dine fortove og gangarealer ved din ejerforening, andelsforening eller virksomhed og sørger for, at det ikke er spejlglat at gå derpå.

Ring til os på telefon 3871 1700 eller skriv til os på kundeservice@snevagten.dk. Så tager vi en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, og hvordan vi gør det til den billigste pris. Vær opmærksom på, at vi ikke udbyder snerydning og saltning til private huse og hjem.

Saltning af vej

Bagsiden af medaljen ved saltning

er i Danmark bruger vi primært vejsalt til glatførebekæmpelse. Salt har den åbenlyse fordel, at den smelter islaget på vejene. Det gør vejene tryggere at køre på, da antallet af glatføreulykker er væsentligt lavere end uden saltning. Der er dog betragtelige konsekvenser ved det høje forbrug af vejsalt hver vinter. Saltet skader nærmiljøet omkring vejene og har en effekt på bl.a. vejtræer og den øvrige plantevækst.

En del af saltet fyger dog af vejen, i takt med trafikkens susen, mens resten løber ud med smeltevandet i rabatten, når vejret slår om, og temperaturen stiger. Her siver det så ned i jorden sammen med resten vandet. Vejsalt består af natriumklorid, og det har en negativ påvirkning på miljøet, når det befinder sig i jorden.

Natriummet fortrænger de vigtige næringsstoffer, som planterne har brug for, og kloriden ender i planternes rødder og ødelægger stofskiftet indefra. Derfor tager vejtræer og øvrige planter i nærheden desværre permanent skade. Det giver et syn af afsvedne brune planter og blade de steder, hvor der har været saltet relativt ofte.

Det har også en påvirkning på os mennesker. Saltet trænger nemlig ned i vores grundvand og forurener det. Der køres nemlig rimelig store mængder salt ud på vejene, og der bruges faktisk årligt 1-2 kilo salt for hver kvadratmeter vej.

Udover at miljøet tager skader af det store forbrug af salt, skader salten også vores kæreste eje – nemlig vores biler, cykler og kæledyr. Salt medvirker til rustdannelser på bl.a. undervognen, og så virker det også udtørrende på dyrenes poter, som oplever stor smerte.

Der findes en række kemiske midler, som belaster miljøet i langt mindre grad end natriumklorid. Disse er dog langt dyrere at bruge i tilsvarende omfang som salt. Derfor kan det give rigtig god mening for private grundejere at benytte sig af sand eller grus. Det er bedre for dine planter, og du gør også en god gerning for de ømme dyrepoter. Det er dog vigtigt, at du lige tjekke indholdet på emballagen. Nogle producenter blander nemlig salt i for en sikkerheds skyld, og så kan det jo være lige meget.

Den danske glatføremodel

Myndighederne fokuserer dog på at begrænse mængderne af salt på vejene så godt, som de nu kan. Der er både af økonomiske og miljømæssige hensyn at tage, så forbruget af vejsalt kunne faktisk være endnu større. Før i tiden spredte man eksempelvis salt i dets tørre form, men i dag opløses det typisk først i vand i forholdet 1:4. Denne metode sparer op mod 40% af saltforbruget, uden at det går ud over effektiviteten. Der er generelt mange gode grunde til at se efter alternativer.

De har desuden et yderst effektivt ”hemmeligt våben” kaldet den danske glatføremodel.” Via en avanceret simulator, udviklet af DMI, kan myndighederne forudsige, hvordan trafikken påvirkes af vintervejret i de nærmeste timer. Den trækker på data fra de gængse vejrinformationer, der også benyttes til at lave vejrprognoser. Men derudover hentes der realtidsmålinger fra 400 målestationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Her måles temperatur og luftfugtighed i forskellige niveauer, sol- og skyggepåvirkningerne på vejbanen, vind, nedbør og mange andre parametre.

Alle data behandles løbende, og en gang i timen giver systemet meldinger med overraskende nøjagtighed. Disse informationer benytter myndighedernes vinterberedskab sig af, men de er også tilgængelige for private udbydere af snerydning og glatførebekæmpelse, som benytter sig af dem i vid udstrækning. Hos de større snerydningsfirmaer, bl.a. Snevagten A/S, er der nemlig mulighed for at tegne snerydningskontrakter, som forpligter firmaerne til at være proaktive og på forkant med udviklingen, så eventuelle trafikale problemer kan tages i opløbet

Glatføremodellen hører til blandt de mest avancerede i verden, og er en af årsagerne til, at vintertrafikken og saltningen fungerer utrolig effektivt herhjemme.

Salt på vejene – godt eller skidt?

Glatførebekæmpelse med brug af vejsalt

Vejberedskabet er forskelligt fra land til land. Det er kun naturligt, at Norge har en helt anden tradition for vinterforberedelse end eksempelvis Spanien. Temperaturene kommer længere ned om vinteren, og der er mange flere dage med frost og snerydning. I Danmark står det heldigvis ikke så galt til med vintervejrets rusken, som det gør i vores skandinaviske broderlande. Her får vi ofte milde varmegrader om vinteren, men til gengæld kan vi blive lullet ind i en falsk tryghed. For sne og is er altid lige rundt om hjørnet, i Danmark i vintersæsonen.

Derfor skal vejberedskabet være i orden, og her i landet har vi valgt at bruge vejsalt, som det primære glatførebekæmpende tømiddel. Det fungerer godt og effektivt, og det er nemt og billigt at bruge. Det virker smeltende på is og sne, da det sænker vandets frysepunkt, når det tilføjes. Vi kender det fra de salte verdenshave. Her kan vandet være særdeles underafkølet uden at fryse til. Man kan faktisk opnå en afkøling på minus 15 grader, uden vandet fryser til is.

Men betyder det så, at vi har fundet den optimale måde at bekæmpe glatte veje og fortove på? Det er nok en afvejning, for det er langt fra en perfekt metode. For saltet bliver i de fleste tilfælde ikke kun på vejene. Der er reelle miljømæssige konsekvenser ved mængden af vejsalt, som vi bruger hvert år. Vi bruger faktisk 2 kilo vejsalt pr. kvadratmeter vej her i landet, og det tærer på naturen.

Når salt ender i rabatten, eller siver ned i jorden, ved sneens smelten, så kan det påføre stor skade på det omkringliggende planteliv. Den kemiske betegnelse for vejsalt er natriumklorid, og natrium-delen fortrænger de vigtige nærringsstoffer og udpiner dermed jorden. Klorid-delen optages i planternes rødder, så deres celler udtørres, og deres stofskifte ødelægges. Derfor ser man ofte afsvedne planter og vejtræer i rabatten hver vinter.

Salt skaber også problemer for dyrelivet. Den vilde dyrebestand får problemer, men især for hunde og andre kæledyr, er salt et problem. Salt udtørrer huden, og de stakkels små poter bliver ømme, og det er ikke sjovt. Derudover så forårsager salt også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne og cyklerne, som ruster mere og hurtigere, når salt kommer i kontakt med metallet. Salt ødelægger endda også vejbelægningen, og så virker det nedbrydende på murværk og andre flader.

Vi bruger mindre salt

Heldigvis er myndighederne opmærksomme på disse problemstillinger, og der arbejdes hele tiden med at formindske brugen af vejsalt. Når der spredes salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod en opblanding af salt og vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, uden at det går væsentligt ud over effektiviteten.

Som lægmand og privat forbruger af vejsalt, kan man nemt komme til at bruge for meget. Det virker ikke som en stor udgift, og arealet vi salter, er ikke nødvendigvis særlig stort. Men derfor er det en god ide at minimere forbruget alligevel, da konsekvenserne for dyr og planter er de samme, uanset om der spredes salt med håndkraft eller med en stor maskine på hjul.

Hvis du bestiller Snevagtens vinterservices, så kan du trygt regne med en stram styring af saltforbruget. Hos os går miljø og økonomi hånd i hånd, og du får ikke bare den laveste pris på snerydning, men du får også en miljøvenlig glatførebekæmpelse. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de dermed slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen optager langt mere salt, end hvad godt er. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, så som Snevagten, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængde optimalt.